Din lokale landinspektør varetager en lang række forskellige afsætningsopgaver.

Landinspektørcentret har stor erfaring i afsætning af bygninger og undersøgelse af hvilke regler, som gælder ved opførelse af nyt byggeri. Når du bruger Landinspektørcentret kan du være sikker på, at bygningen er rigtigt placeret på grunden.

Opgaverne kan variere fra mindre bygningsafsætninger af f.eks. enfamiliehuse, sommerhuse m.v., hvor bygningshjørnerne oftest afsættes med søm på træpæle. Ved bygningsafsætninger af enfamiliehuse og tilbygning afsættes på galger, og ved større afsætningsopgaver – f.eks. brobyggeri, industribebyggelse – afsættes modulliner til elementbyggeri i flere etaper.

På baggrund af tegninger beregner vi hvor bygningen skal ligge på grunden og sørger for bygningen afsættes på galger. Du kan selv vælge om det skal være murmål, fundamentsmål eller modullinier. Vi fremsender selvfølgelig en afsætningsplan, så det er tydeligt præcist hvad vi har sat af.

Herudover udfører vi også specielle præcisionsafsætninger og har bl.a. foretaget millimeterpræcise afsætninger til brug for placering af en rotationspresse og 3D afsætninger til brug for montering af søjler på eksisterende mur.

Vi udfører også afsætning af vindmøller og tracéforløb i forbindelse med vejanlæg, togbanedrift m.v., ligesom vi sørger for, at byggerier bliver afsat i den rigtige højde. Det være sig galger afsat i en højde efter bygherres ønske, etablering af højdefikspunkter på en byggeplads til brug for et længerevarende projekt eller højdefikspunkter til brug ved anlægsarbejder.

Endvidere foretager vi gerne kontrolmålinger i forbindelse med opførelse af byggerier for at undersøge om byggeriet lever op til bygherres krav. Den færdige situationsplan leveres direkte til rekvirenten på e-mail i et digitalt udvekslingsformat.

Vi er også behjælpelig med at kontrollere, om bygningen overholder reglerne i Byggeloven og at opførelse af bygningen ikke er i strid med tinglyste servitutter.